Selvbetjening til sportsklubber
Kiosken er lukket. Køleskabet er ikke.
Træningsaftener, stævner om lørdagen, timen efter kampen. Med Bippa kan medlemmerne købe noget koldt, når som helst klubhuset er åbent, uden at nogen skal stå bag disken.
Lyder det bekendt?
Kiosken kræver en person
Nogen skal gå glip af kampen for at stå bag disken, og vagtplanen falder fra hinanden i skoleferien. Resten af ugen er køleskabet låst.
Kassen stemmer aldrig
Mønter, en kagedåse og en seddel om, at nogen skylder for to sodavand. Når kassereren tæller op, kan ingen huske, hvad der mangler.
Ingen ved, hvad der er tilbage
I opdager, at colaen er udsolgt til lørdagens stævne, med tres forældre i klubhuset.
Sådan virker det
1
Sæt et klistermærke på køleskabet
QR-koden åbner klubbens køleskab i browseren. Medlemmerne skal ikke hente noget, og I skal ikke sætte noget op ved køleskabet.
2
Medlemmerne scanner det, de tager
De holder deres egen telefon op mod stregkoden, eller trykker varen frem på listen. Jeres priser, jeres varer.
3
MobilePay klarer resten
Ét tryk. Salget bliver registreret, lageret går ned, og pengene står på klubbens konto.
Hvad koster det
Ingenting for ét køleskab og op til fem frivillige. 99 kr om måneden, hvis I vokser ud af det. Bippa tager aldrig en andel af salget.
Se, hvad der er med i hver planDet kassereren spørger om
Hvad hvis nogen tager en sodavand uden at betale?
Det kan Bippa ikke forhindre, og det lover vi heller ikke. Til gengæld bliver det hurtigere at betale end at lade være, og I får et lagerregnskab, der viser hullet samme uge, det opstår, i stedet for først ved årsregnskabet.
Skal medlemmerne hente en app?
Nej. QR-koden åbner en almindelig webside, og MobilePay har de i forvejen.
Kan flere frivillige styre lageret?
Ja, og hver optælling bliver gemt med hvem og hvornår. Roller afgør, hvem der må se pengene, og hvem der kun må fylde op.
Må vi sælge øl til seniorholdet?
I kan lægge, hvad I vil, i køleskabet, men et ubemandet køleskab tjekker ingens alder. Aldersgrænser er klubbens ansvar, og de fleste klubber holder den slags bag baren.
Virker Bippa med Vipps?
Ja. MobilePay skifter navn til Vipps den 12. januar 2027: samme app, samme aftale, samme konto. Medlemmerne betaler præcis som i dag, og der ændrer sig ingenting i Bippa eller i klubbens opsætning.
Åbn køleskabet i weekenden.
Opret klubben, tilføj de varer, I allerede sælger, og print QR-koden.
bippa
Køleskabet sælger sig selv. Lavet i Danmark.
Kom i gang
© 2026 Bippa
English